Forside | Annoncer | Tip os | Om Strandvejen.nu | Kontakt | Nyt om os
Tilmeld nyhedsbrev
Torsdag 17. august 2017 • opdateret kl. 18:2918:29 • Netavisens 6. årgang



128 boliger på vej i Nordhavn

NY NORDHAVN: Der bygges nu 14.000 kvadratmeter boliger på Marmormolen i Nordhavnen. Boligerne står færdige i senssommeren 2015 og bliver de første boliger i området.


08-04-2013 12:12 • Af Oskar Herrik Nielsen
Lejlighederne vil blive udbudt på et senere tidspunkt, lyder det. (Foto: PR)

By & Havn, Nordkranen og pensionsselskabet PenSam Liv har underskrevet en aftale om at opføre, eje og drive ca. 14.000 kvm. kvalitetsboliger svarende til 128 boliger. NCC Construction Danmark er valgt som totalentreprenør, og Vilhelm Lauritzen Arkitekter har tegnet boligerne.

Foruden boligerne, der bygges på en særlig boligø på Marmormolen med vand på tre sider, etableres cirka 600 parkeringspladser under boligøen, der både skal bruges til de mange ansatte i FN Byen, som er nærmeste nabo – og selvfølgelig af de kommende beboere og ansatte på Marmormolen.

Et nyt kvarter i Nordhavn
Boligerne opføres i et helt nyt kvarter lige ved Østerbro med let tilgængelighed til Nordhavn Station og med udsigt til resten af Nordhavnen på den anden side af havnebassinet. Jeg er sikker på, at det bliver en fantastisk eftertragtet adresse, når boligerne står færdige i 2015. Og det er bare begyndelsen, siger adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen, By & Havn i en pressemeddelelse.

For pensionskunderne er der et solidt afkastpotentiale i nybyggeri på gode beliggenheder. Derfor er Marmormolen attraktiv for PenSam og PenSams kunder. Desuden bidrager vi til udviklingen af kvalitetsboliger i København på et tidspunkt, hvor der er brug for investeringer, siger Benny Buchardt Andersen, investeringsdirektør i PenSam.

Boligerne opføres som seks selvstændige byggeafsnit. Fire byggerier fremstår som vinklede og to som rektangulære blokke. På hver af de fire vinklede blokke placeres et tårn.

Boligerne omkranses af vand i kraft af to nybyggede kanaler. Samtidig får byggeriet mange fælles gårdrum. Boligerne får altaner, som er tilbagetrukket og vinklet i forhold til selve bygningskroppen.

Boligerne spænder fra 80-140 m2, hvilket giver en gennemsnitsstørrelse på 105 m2. De fleste lejligheder bliver 3- og 4-værelsers, der alle er gennemlyste. Boligerne opføres i robuste og tunge materialer, som afspejler havnebeliggenheden.

Vi er glade for at være valgt til at opføre boligerne. Det er altid spændende at være med til at udvikle et nyt område, og vi ser frem til at kunne fortsætte med at sætte vores præg på Københavns havnefront, siger direktør Martin Palmqvist, NCC Construction Danmark.




Deltag i debatten
Tilføj en kommentar med din mening om emnet, hold venligst en god tone. Du er også meget velkommen til, at sende os et uddybende debatindlæg, benyt venligst "tip os".




Indtast din email og modtag vores gratis nyhedsbrev med seneste nyt fra dit lokalområde. Du får også et gavekort til Kartell i Hellerup.


Din mening

Har Strandvejen brug for sin egen netavis?
» Læs mere, klik her





Mest læste