Forside | Annoncer | Tip os | Om Strandvejen.nu | Kontakt | Nyt om os
Tilmeld nyhedsbrev
Onsdag 28. juni 2017 • opdateret kl. 18:2918:29 • Netavisens 6. årgang



Feinschmekeren: Om at sige farvel til sit barndomshjem

CHARLOTTENLUND: "Slotsvej 2 vil altid have en enorm plads i mit hjerte og i mine minder," skriver Nicolai Klingenberg om sit barndomshjem, der er sat til salg.


22-02-2013 14:49 • Af Nicolai Klingenberg, My-Pleasure.dk
- Man kan vist nemt sidde omkring 20 mennesker herinde. Fjerner man møblement og lysekrone, kan du være dobbelt så mange. Har jeg hørt. (Foto: danbolig Charlottenlund)

Jeg er tosset med gode historier. I dag får du en af mine egne – den er fuld af minder, oplevelser og anekdoter, som alle har udspillet sig på Slotsvej 2 i Charlottenlund. Det er nemlig her, jeg primært er vokset op. Huset skal skifte hænder, men i stedet for bare at poste nogle tomme tal og plantegninger, vil jeg i stedet dele nogle af de mange festlige hændelser, der har fundet sted på matriklen.

Vi skal tilbage til 1989. Huset er netop erhvervet af mine forældre. Vi har netop sagt farvel til den gamle bolig i Gentofte, som vi var vokset fra. Den dag i dag, gibber det stadig i mig, når jeg kører forbi – omend det var værre for et par årtier siden. Nå – vi flytter ind efter sommeren. Her er nyt, det er større, og jeg kender ikke ret mange den første måned. En søndag fifler jeg rundt ude på vejen – uden rulleskøjter, som jeg ellers var en flittig bruger af. Jeg er iført loafers (det er sen firserne, om jeg må bede), og jeg går – som enhver frisk anden ung dreng – og keder mig. Jeg finder ud af, at skoene nemt kan ryge højt til vejrs, hvis man sparker ud i luften og ikke holder fast i skoen med foden. Stor morskab. Spark nummer tre sender loaferen i en utrolig høj – og meget smuk – bue ind over hækken med direkte kurs mod et par panoramavinduer. Jeg kan afsløre, at en størrelse 37,5 nemt kan knuse en panoramarude, og at ens fader kan have svært ved at se det morsomme i dette.

Vi har holdt jul i hytten talrige gange. Og hver gang har det været mindeværdigt. Vi har været tæt på 20. Og vi har været tre. Jeg husker de år, hvor det bogstavelig talt stak af. På den gode måde. Familien var hjemme fra USA – min onkel, tante og deres børn. Maden kom sent til bordet, vi stormede hytten rundt til Nu er det jul igen, men pludselig dukkede en gammel LP frem med polkanumre, som blev spillet for fuld udblæsning. I øvrigt tilsat natmad a la hotdogs.

Køkkenet er et kapitel for sig selv. I hvert fald hvis vi ser på anekdoterne. Jeg husker de første år, hvor vennen Jakob og jeg måtte være alene hjemme (!), hvorpå køkkenet blev indtaget med hjemmelavede burgere og sodavand i glasflasker på en hel liter. I de efterfølgende år blev min appetit på kaffe etableret, og jeg husker talrige samtaler over uhyggelige mængder kolbekaffe med vennerne. Og af og til et stykke tobak. Det var store ting, man kunne tale om dengang. Om det nu var passende, at X havde snavet med tre til sidste skolefest. Og om det ikke var fedt at skulle begynde i gymnasiet. Der var vist også en fest, hvor der blev brændt hul i gulvet.

Vi springer fluks tilbage i tiden igen. Jeg går vist i ottende eller niende klasse. Vi har boet i huset i et par år. Det var her, der for alvor blev festet, når forældrene skulle til middag. Der var for eksempel dengang, at Jakob (ham med burgeren fra før) fik det lidt skidt og måtte kaste op i haven. Iført Nynnes isbjørne tupilak endda. Og Anne D som støtte ved siden af – med en Prince Light i hånden. Der var også den fest, hvor det greb om sig. For at være sikre på, at festen blev ordentlig, måtte budskabet spredes – til mere end en skole. Det resulterede i 80 gæster. Og det samme antal ude på vejen. Vi måtte ringe efter de voksne, da det blev lidt ustyrligt – en elev fra en anden skole blev set liggende med ansigtet nedad på et tagvindue, da han ikke var lukket ind, men gerne ville se, hvad der skete. Stoffer fra Skovshoved Skole var også forbi – jeg kendte ham ikke, men han var på vej ud af døren med en halv kasse øl, før han blev stoppet. Heldigvis var vi fine venner, da vi sidenhen begyndte i samme klasse på Gammel Hellerup Gymnasium.

Afrunding: Barndomshjem til salg
Du skal i øvrigt vide, at trappen til 1. sal kan knirke på det tredje øverste trin. Det er rart at vide, hvis man ikke skal vække nogen, når man kommer sent hjem. Selv samme trappe er i øvrigt blevet dekoreret med en lang gran-guirlande op til jul. Det bliver så hyggeligt, kan du tro.

Jeg kunne blive ved og ved med at diske op med anekdoter. Men det undlader jeg. Skulle du eller en bekendt på en eller anden vis ende i huset – verden er jo lille – så kan jeg skrive under på, at I har en god tid i møde. I hvert fald hvis man ser på rammerne. Atmosfæren er vanligvis en ejendomsmæglerfloskel, men ikke i dette tilfælde. Der skal lyde et stort tak til alle dem, der har været med til være en del af livet i huset. Perifert såvel som familiært. Slotsvej 2 vil altid have en enorm plads i mit hjerte og i mine minder.

LINK: Læs hele artiklen på My-Pleasure.dk

LINK: Opstilling på danbolig.dk
Kilde:
Artiklen blev leveret til Strandvejen.nu af My-Pleasure.dk.

www.my-pleasure.dk





Deltag i debatten
Tilføj en kommentar med din mening om emnet, hold venligst en god tone. Du er også meget velkommen til, at sende os et uddybende debatindlæg, benyt venligst "tip os".




Indtast din email og modtag vores gratis nyhedsbrev med seneste nyt fra dit lokalområde. Du får også et gavekort til Kartell i Hellerup.


Din mening

Har Strandvejen brug for sin egen netavis?
» Læs mere, klik her





Mest læste