Forside | Annoncer | Tip os | Om Strandvejen.nu | Kontakt | Nyt om os
Tilmeld nyhedsbrev
Torsdag 17. august 2017 • opdateret kl. 18:2918:29 • Netavisens 6. årgang



Ugens bolig: Stor funkis-perle i Svanemøllebugten

SVANEMØLLEN: Så er der endelig kommet en af de attraktive funkis-villaer til salg i det lille villakvarter ud til Svanemøllebugten - her er ugens bolig.


25-07-2012 11:35 • Af Rasmus Nielsen
Man kan ikke i København komme tættere på Øresund og bykernen på samme tid, skriver Rasmus Nielsen om ugens bolig på Vesterled 16. (Foto: Dansk Boligformidling)

Villaen ligger roligt midt i området på Vesterled 16 på en stor hjørnegrund på 1218 kvadratmeter. Selve huset er på hele 318 kvadratmeter, hvortil kommer 182 kvadrameter kælder med erhvervsmulighed.

Prisen for herligheden er derefter: Villaen fra 1934 udbydes til 14 mio. kr. - eller på ejendomsmæglersprog: 13.995.000 kr. Ak ja, i april 1997 blev ejendommen solgt for 2.781.000 kr.

Huset er netop sat til salg hos områdets eksklusive og i grunden sympatiske mægler Dansk Boligformidling, der har speciale i leje af boliger til bl.a. ambassader og andre med korterevarende boligbehov.

Mægleren skriver bl.a., at i baghaven finder man sandstrand og kun 10 minutters kørseltil centrum af København. Boligen er optimal for den pladskrævende familie med repræsentation og selskabelighed.Villaen har mange originale detaljer og er løbende renoveret.

Man kan ikke i København komme tættere på Øresund og bykernen på samme tid.

Mange spørger sig selv, hvad den nye strand og den kommende Nordhavnsvej med tung trafik gør for funkisfirkanten og dets boliger, hvis interesser forsøges varetaget af flere små grundejerforeninger.

Stranden udløser om sommeren en vis parkering på de smalle veje, der langt fra har boulevardpræg som i nabokvarteret i Ryvangen. Formentlig vil åbningen af Nordhavnsvej om godt tre år ikke give Vesterled 16 støjgener – det tyder en rapport fra Rambøll på. Dertil sørger vejanlægget tilstrækkeligt for lyddæmpning, og så ligger der fire-fem huse mellem den udbudte villa og den kommende hoved-trafikåre mellem Nordhavn og Lyngbyvejen. Tværtimod vil nabovejen Strandøre opleve et markant trafikfald, når Nordhavnsvej åbner.

Prisen? Der handles sjældent villaer i området på det niveau til private. Et gæt er derfor, at ejendommen vil være til salg nogen tid, før den finder en køber.

Markedet? I 2010 gik en tilsvarende villa på Svanevænget 21 for 13,25 mio. kr. Villaen tilhørte Margit og Erik Brandt. Men siden er prisniveauet som bekendt faldet igen.

LINK: Opstilling på danskboligformidling.dk




Deltag i debatten
Tilføj en kommentar med din mening om emnet, hold venligst en god tone. Du er også meget velkommen til, at sende os et uddybende debatindlæg, benyt venligst "tip os".




Indtast din email og modtag vores gratis nyhedsbrev med seneste nyt fra dit lokalområde. Du får også et gavekort til Kartell i Hellerup.


Din mening

Har Strandvejen brug for sin egen netavis?
» Læs mere, klik her





Mest læste