Forside | Annoncer | Tip os | Om Strandvejen.nu | Kontakt | Nyt om os
Tilmeld nyhedsbrev
Torsdag 14. december 2017 • opdateret kl. 18:2918:29 • Netavisens 6. årgang



Sareen: Kirken har tradition for at flytte med

NY NORDHAVN: OK at flytte kirker til nye bydele. Det skriver kirkeminister Manu Sareen (R) i dette debatindlæg til Strandvejen.nu


16-05-2012 06:31 • Af Manu Sareen (R)
Det skal være op til menighedsråd om der skal flyttes en kirke til Nordhavn, mener kirkeministeren. Foto: manu.dk

I løbet af de seneste 50 år er der blevet bygget omkring 150 nye kirker i Danmark. Der var også meget gang i kirkebyggeriet i de foregående 100 år. Alt i alt er der derfor siden 1850 bygget op mod 600 kirker. Det er ca. en fjerdedel af alle de kirker, vi har i Danmark i dag.

Alle de mange kirker er blevet bygget på grund af et ønske om, at kirken skal følge med danskerne derhen, hvor de nu engang vælger at bo. Det store flertal af danskerne er medlemmer af folkekirken, og de vil gerne have kirken med sig.

Derfor er der blevet bygget kirker, efterhånden som nye byområder er opstået. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var det brokvartererne, der skød op i København, og hvor der blev rejst den ene kirke efter den anden tæt på hinanden.

I disse år opstår der nye store bydele i København. I Ørestaden og ved havnen i både syd og nord.

Jeg synes, det er godt, at menighedsråd, provstiudvalg, stiftsråd og biskop i København så arbejder på, at der i løbet af de kommende år skal bygges kirker i de nye bydele.

Det overvejer man i denne tid, samtidig med at der tales om at lukke kirker andre steder i byen. Nogle synes, at det er en mærkelig kontrast.

Det synes jeg ikke, at det er. Hvis man gerne vil have, at kirken følger med ud i de nye byområder, så må det også være naturligt at overveje, om befolkningstallet og befolkningssammensætningen i andre områder har ændret sig så meget, at der ikke er behov for lige så mange kirker i de områder som tidligere.

Hvis der skal bygges en ny kirke, eller hvis nogle af de eksisterende skal lukkes, så er det ifølge loven om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde sådan, at det skal godkendes af ministeren.

Men det er de lokale kirkelige myndigheder fra menighedsråd til biskop, som må overveje og debattere, om kirker skal lukkes, hvorfor det skal ske, og hvilke det i givet fald skal være.

Det er også de lokale kirkelige myndigheder fra menighedsråd til biskop, som må overveje og debattere, om der skal bygges nye kirker, hvor de skal placeres, hvor man vil finde pengene, hvem der skal være arkitekt osv.

Jeg skal altså ikke - og vil heller ikke - bestemme, hvad der skal ske. Men jeg vil med interesse følge den videre debat om, hvordan kirken i de kommende år vil leve op til sin tradition for at flytte med danskerne - både ved at bygge nye kirker, hvor der er behov for det, men også ved at begrænse antallet af kirker der, hvor udviklingen peger i den retning.

Manu Sareen
Kirke- og ligestillingsminister (R)
Ny kirke til Nordhavn:
I takt med, at nye bydele skyder op i København, skal der også bygges nye kirker, bl.a. i den nye Nordhavn.

Konkret er der behov for nye kirker i Ørestad, Sluseholmen og Nordhavn. Og lukningen af de 16 kirker i København skal være med til at skabe det økonomiske grundlag for byggeriet af de nye kirker.

Det oplyser formanden for Københavns Stiftsråd, Inge Lise Pedersen.

»Klik her for at læse hele artiklen





Deltag i debatten
Tilføj en kommentar med din mening om emnet, hold venligst en god tone. Du er også meget velkommen til, at sende os et uddybende debatindlæg, benyt venligst "tip os".




Indtast din email og modtag vores gratis nyhedsbrev med seneste nyt fra dit lokalområde. Du får også et gavekort til Kartell i Hellerup.


Din mening

Har Strandvejen brug for sin egen netavis?
» Læs mere, klik her





Mest læste