Forside | Annoncer | Tip os | Om Strandvejen.nu | Kontakt | Nyt om os
Tilmeld nyhedsbrev
Lørdag 21. oktober 2017 • opdateret kl. 18:2918:29 • Netavisens 6. årgang



Better Place lukker besøgscenter

HELLERUP: Elbilproducenten Better Place er i økonomiske problemer. Nu lukker selskabet sit besøgscenter på Strandvejen i Hellerup ved udgangen af april.


18-04-2013 10:23 • Af Oskar Herrik Nielsen
Beslutningen om at lukke ned i Hellerup kommer i kølvandet på en omfattende salgskrise i elbilvirksomheden. (Foto: PR)

Danskerne var alligevel ikke klar til elbiler med udskifteligt batteri. Det har elbilproducenten Better Place nu indset, og selskabet lukker sit fashionable besøgscenter ved Rotunden på Strandvejen i Hellerup ved udgangen af april.

Det skriver business.dk.

Samtidig understreger Better Place, at lukningen af besøgscenteret ikke har noget at gøre med selskabets økonomiske situation.

"Vi må dog erkende, at bilmodeller med udskifteligt batteri lader vente på sig, selv om vi fortsat ser det som den eneste reelle løsning på rækkeviddeudfordringen. Derfor har vi i den senere tid styrket vores tilbud til ejere af elbiler med faste batterier. Der skal ikke være den elbil i Danmark, som Better Place ikke servicerer," siger adm. direktør i Better Place, Johnny Hansen, i en pressemeddelelse.

Better Place har på verdensplan kastet 4,5 mia. kroner efter elbiler med batteriskift, men nu drosler man altså ned for ambitionerne på denne for selskabets så afgørende teknologi.

Aktuelt vil elbilselskabet ifølge eget udsagn opruste sit salgs- og informationsarbejde i Aarhus, Odense og København. Men altså uden besøgscenteret i Hellerup.




Deltag i debatten
Tilføj en kommentar med din mening om emnet, hold venligst en god tone. Du er også meget velkommen til, at sende os et uddybende debatindlæg, benyt venligst "tip os".




Indtast din email og modtag vores gratis nyhedsbrev med seneste nyt fra dit lokalområde. Du får også et gavekort til Kartell i Hellerup.


Din mening

Har Strandvejen brug for sin egen netavis?
» Læs mere, klik her





Mest læste