Forside | Annoncer | Tip os | Om Strandvejen.nu | Kontakt | Nyt om os
Tilmeld nyhedsbrev
Onsdag 22. november 2017 • opdateret kl. 18:2918:29 • Netavisens 6. årgang



Rådgiver til Nordhavns-metro fundet

NY NORDHAVN: Rambøll har sikret sig opgaven som rådgiver, hvilket vil generere 4.000 job.


16-08-2012 09:36 • Af Oskar Herrik Nielsen
Nordhavns-metroen kommer til at gå fra den kommende Østerport Metrostation og får to stop; Nordhavn og Orientkaj. (Foto: By & Havn)

I samarbejde med Arup, og med Cobe som underrådgiver, bliver det Rambøll der får opgaven som projekterende rådgiver til Nordhavns-metro.

Vinderprojektet omfatter projektering af tunneller, banesystemer og stationer, herunder både en tunnelstation (Nordhavn) og en højbanestation (Orientkaj). Det skriver fagbladet Building Supply.

"Dette projekt er med til at løfte Rambølls internationale niveau for metro og borede tunneller," siger direktør i Transport i Rambøll Danmark, Axel Emil Christensen, som ser frem til, at virksomhedens gode samarbejde med Arup på Femern-projektet nu kan fortsætte.

Store forventninger
Arbejdet med Nordhavnslinjen forventes at generere omkring 4.000 job. Tilsammen vil de to stationer og den tre kilometer lange linje få omkring 11.000 passagerer i døgnet.

I takt med udviklingen af området og forlængelsen af metrolinjen i Nordhavn forventes antallet af passagerer at vokse til omkring 40.000 om dagen, fremgår det.

Metroen indgår således som en central del af infrastrukturen i hovedstadens nye, store byudviklingsprojekt i Nordhavn. Den nye metrolinje skal sikre, at der er effektiv, kollektiv transport til de mange mennesker, som forventes at bosætte sig i den nye bydel.

Det indledende arbejde med Nordhavnslinjen er netop påbegyndt og vil efter planen være klar til åbning i 2019, skriver fagbladet.




Deltag i debatten
Tilføj en kommentar med din mening om emnet, hold venligst en god tone. Du er også meget velkommen til, at sende os et uddybende debatindlæg, benyt venligst "tip os".




Indtast din email og modtag vores gratis nyhedsbrev med seneste nyt fra dit lokalområde. Du får også et gavekort til Kartell i Hellerup.


Din mening

Har Strandvejen brug for sin egen netavis?
» Læs mere, klik her





Mest læste