Forside | Annoncer | Tip os | Om Strandvejen.nu | Kontakt | Nyt om os
Tilmeld nyhedsbrev
Søndag 21. januar 2018 • opdateret kl. 18:2918:29 • Netavisens 7. årgang



Strandvejen bliver firsporet

SVANEMØLLEN: Tirsdag blev der lagt vejbroer på Strandvejen. Broerne forbedrer trafikforholdene og afkorter perioden med meget støjende byggearbejde.


24-07-2012 16:51 • Af Oskar Herrik Nielsen
Teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF), her ved den første boring til Nordhavnsvej. (Foto: PR)

I 2010 blev der afsat 14 mio. kr. til at mindske gener fra byggeriet af en ny forbindelse til Nordhavn. En del af pengene bliver nu brugt til en løsning, som dels afkorter lastbilernes rute fra byggepladsen, dels forbedrer forholdene for trafikanter og naboer i byggeperioden.

Tirsdag blev der løftet en ca. 25 meter lang vejbro samt en bro for cyklister og fodgængere på plads på Strandvejen tæt ved Svanemøllen Station, så trafikanterne kan fortsætte uhindret hen over den udgravning, der de næste måneder vil vokse sig dybere under Strandvejen. Udgravningen er led i byggeriet af den kommende vej- og tunnelforbindelse mellem Helsingørmotorvejen og Nordhavn.

Strandvejen igen firsporet
Broerne betyder, at Strandvejen ved Svanemøllen Station igen får fire spor. De afkorter desuden den del af byggeperioden, som generer de nærmeste naboer mest, fordi man kan arbejde sig under Strandvejen fra to sider. Broerne bevirker også, at lastbiler fra byggepladsen kan køre nede i udgravningen under broerne og direkte til Nordhavn, hvor de skal læsse jord af.

"Vi skaber for øjeblikket en af forudsætningerne for den nye, bæredygtige og grønne bydel i Nordhavn – infrastrukturen. Det kan desværre ikke gennemføres uden, at det generer særligt naboerne i en periode. Så jeg er meget tilfreds med, at naboerne tilgodeses på flere måder nu. Perioden, hvor arbejdet støjer mest, forkortes med flere måneder, og lastbilerne kan fremover skyde genvej, når de skal køre jord til Nordhavn, og andre veje dermed aflastes", siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF).

Trafikanterne mærker byggeriet af Nordhavnsvej, og derfor er det en stor forbedring, at Strandvejen allerede nu bliver firsporet, som den var, før byggeriet gik i gang. Også fodgængere og cyklister får en nemmere vej, efter at de i længere tid har været henvist til meget lidt plads på grund af vej- og tunnelbyggeriet.




Deltag i debatten
Tilføj en kommentar med din mening om emnet, hold venligst en god tone. Du er også meget velkommen til, at sende os et uddybende debatindlæg, benyt venligst "tip os".




Indtast din email og modtag vores gratis nyhedsbrev med seneste nyt fra dit lokalområde. Du får også et gavekort til Kartell i Hellerup.


Din mening

Har Strandvejen brug for sin egen netavis?
» Læs mere, klik her





Mest læste