Forside | Annoncer | Tip os | Om Strandvejen.nu | Kontakt | Nyt om os
Tilmeld nyhedsbrev
Onsdag 28. juni 2017 • opdateret kl. 18:2918:29 • Netavisens 6. årgang



Det nye Saison: Vil lære Hellerup fransk

HELLERUP: De nye forpagtere af restaurant-og selskabslokalerne på Hellerup Parkhotel, med Kasper Jørgensen i spidsen, vil sætte deres eget hold.


29-10-2012 23:03 • Af Oskar Herrik Nielsen
Hellerup Klub Brasserie, med Kasper Jørgensen i spidsen, slår snart dørene op for nyrenoverede selskabslokaler, hvor der bliver plads til op mod 150 spisende gæster. Her billede af staben i restauranten. (Foto: PR)

Jeg har længe haft kig på Saison, men jeg turde ikke tage den alene."

Den 37-årige kok og restauratør Kasper Jørgensen har mange års erfaring i madbranchen. Han solgte sidste år sin første restaurant, Bjørnekælderen på Frederiksberg.

Og så ville han prøve noget nyt. Da Kasper Jørgensen tog et almindeligt kokkejob på Bistro Boheme på Esplanaden, mødte han den erfarne restauratør Henrik Øgendahl - de skulle senere gå hen og blive partnere, i det som snart kommer til at pryde de gamle lokaler på Hellerup Parkhotel; Hellerup Klub Brasserie.

Hellerup vs. Klampenborg
"Jeg har fra start af haft nogle krav til min nye restaurant. Lokalerne skulle være større end på Frederiksberg (Bjørnekælderen, red.), og der skulle være plads til større selskaber – en bedre forretning med andre ord. Jeg havde både kig på et sted i Holte og på Strandmøllekroen i Klampenborg – men det var for tidligt, og passede ikke ind i mine planer," fortæller Kasper Jørgensen, da Strandvejen.nu møder ham til en rundvisning på byggepladsen Strandvejen 203, hvor hans nye restaurant skal ligge.

Firmaet der solgte Bjørnekælderen for Kasper Jørgensen, havde også Erwin Lauterbachs restaurant Saison til salg.

"Men jeg ville aldrig kunne drive den alene, det var nødvendigt, at have Henrik Øgendahl med ind over," siger Kasper Jørgensen om sit partnerskab med Bistro Boheme-ejeren.

Vil sætte eget hold
Kasper Jørgensen kendte ikke Erwin Lauterbach personligt, men var fra start af klar over, at han her havde fat i noget af det rigtige. Overdragelsen gik da også smertefrit:

Vi blev enige om at det var mig der skulle drive restauranten – og så faldt det på plads. Jeg har sagt til Saisons personale, at jeg ikke har brug for dem – jeg vil gerne sætte mit eget hold, understreger Kasper Jørgensen, der har afskediget det tidligere personale.

Det bliver nemlig primært unge mennesker, der skal præsentere Hellerup Klub Brasserie. Staben vil blive udgjort af ca. 10 fuldtidsansatte.

Vores sommelier og restaurantchef kommer fra en stilling på Alberto K. Ellers er det primært unge folk jeg har ansat," afslører Kasper Jørgensen.

Også menuen er ved at være på plads.

"Prismæssigt ligger vi under Bistro Boheme, maden bliver ikke lige så fransk – frokost lidt mere dansk, middag lidt mere amerikansk. Vi vil have en 'dagens klassiker' til omkring en 200 krone-seddel – vi vil ramme den brede befolkning," siger Kasper Jørgensen som oplyser, at der bliver mulighed for at bestille en selvstændig ret man bliver mæt af.

Dyr husleje
Den nye adresse bliver ikke let at starte op på, mener Kasper Jørgensen, som dog tror på idéen.

"Det er en hård branche. Jeg er glad hvis vi kan komme ud af de første to år med et rundt nul. Lokaler på Strandvejen er ikke ligefrem de billigste at leje," siger han.

Både udfordringen og visionen er klar:

Det sværeste bliver at overvinde lokalbefolkningen – overbevise om, at man skal bruge Hellerup Klub Brasserie flere gange om året, i stedet for at bruge det en gang hvad andet år."

"Jeg er 100 procent klar over hvad jeg gerne vil. Men om det er det rigtige, bliver spændende at finde ud af," siger den nye Hellerup-restauratør, som mere vil skabe et uformelt spisested, end en højgastronomisk restaurant.

"Mange af mine stamgæster fra tiden i Bjørnekælderen bor på Frederiksberg, så de bliver nok svære at lokke med til Hellerup," mener han.

Hvem ser du som konkurrenter?

"Måske vil Club Royal (Tuborg Havn, red.) være en konkurrent. De har en fantastisk beliggenhed. Men alle lokale restauranter er vel dybest set konkurrenter."

Hellerup Klub Brasserie åbner i slutningen ugen, og der er åbnet op for bordbestilling til hvad Kasper Jørgensen kalder en kanon flot, autentisk restaurant.
Kasper Jørgensens CV:
1992-1996: Uddannet kok fra Skovshoved Hotel

1996-1997: Kok, Nouvelle

1997-1998: Kok, Mark las Olas (Fort Lauderdale, Florida)

1998-2000: Køkkenchef, Hotel Plaza

2000-2001: Køkkenchef, Gendarmen

2001-2004: Køkkenchef, Konrad

2004-2011: Restauratør, Bjørnekælderen

2011-2012: Kok, Bistro Boheme

2012-: Restauratør, Hellerup Klub Brasserie





Deltag i debatten
Tilføj en kommentar med din mening om emnet, hold venligst en god tone. Du er også meget velkommen til, at sende os et uddybende debatindlæg, benyt venligst "tip os".




Indtast din email og modtag vores gratis nyhedsbrev med seneste nyt fra dit lokalområde. Du får også et gavekort til Kartell i Hellerup.


Din mening

Har Strandvejen brug for sin egen netavis?
» Læs mere, klik her





Mest læste