Forside | Annoncer | Tip os | Om Strandvejen.nu | Kontakt | Nyt om os
Tilmeld nyhedsbrev
Torsdag 16. august 2018 • opdateret kl. 23:27 • Netavisens 7. årgang



Første mand om iPhone 5

TUBORG HAVN: 19-årige Christoffer Stilbo ventede i 8 timer og 30 minutter på at få sin iPhone 5.


27-09-2012 21:17 • Af Oskar Herrik Nielsen
Teleselskabet 3 har inddraget nabolokalet i Waterfront til at huse de fremmødte Apple-fans. Ved 17-tiden var Christoffer Stilbo dog den eneste fremmødte. (Foto: Oskar Herrik Nielsen/Strandvejen.nu)

Shoppingcentret Waterfront i Tuborg Havn holder torsdag åbent på de sene nattetimer.

Salget af Apples nye iPhone 5, som mange - især unge - har ventet på i månedsvis, starter nemlig på den officielle salgsdato, 28. september kl. 00.01

Hos teleselskabet 3 har man valgt at åbne salget af den nye iPhone 5 efter 'først-til-mølle'-princippet, så det bliver 'mest fair, ensartet og gennemskueligt for alle.'

Og butikken i Waterfront er ingen undtagelse.

Strandvejen.nu mødte 19-årige Christoffer Stilbo fra Gentofte. Han arbejder til dagligt i et forsikringsselskab, men fik torsdag tidligt fri fra arbejdet - han ville nemlig være først i køen til den nye iPhone:

"Jeg havde bestemt regnet med flere mennesker - 3 (teleselskabet, red.) har nemlig hypet det meget på deres hjemmeside og Facebook-side," sagde Christoffer Stilbo, da vi mødte ham ved 17-tiden, siddende på gulvet foran 3-butikken i det Hellerup'ske shoppingcenter. Her var han eneste mand i det som, ifølge flere medier, skulle være en lang kø.

Til at underholde sig i de mange timer, havde Apple-entusiasten - naturligvis - medbragt en MacBook.

Kritiske røster
19-årige Christoffer, der er nyudsprungen student fra Øregård Gymnasium, har pt. en iPhone 4S (forgængeren til iPhone 5, red.) Men den var ifølge den unge mand ikke innovativ nok.

"Jeg er vist lidt af en Apple-nørd. Mange kritikere har været skeptiske over for den nye iPhone 5 - men det tager jeg ikke så tungt," siger Christoffer Stilbo.

Har man ikke i sinde at opnå en plads i køen foran 3-butikken i Waterfront, skal man ikke fortvivle. Bl.a. Telia, Telenor, TDC og Apple selv, sælger nemlig smartphone'n via nettet.
Sådan foregår salget:
Torsdag 28. september 2012

kl. 19.00: 3-butikken lukker (sammen med resten af Waterfront)

kl. 22.00: iPhone 5 bliver præsenteret for de fremmødte.

kl. 22.00-: Kunderne bliver registreret med deres informationer, så 'papirarbejdet' er på plads.

kl. 00.01: iPhone 5 er nu til salg.

Kilde: Strandvejen.nu





Deltag i debatten
Tilføj en kommentar med din mening om emnet, hold venligst en god tone. Du er også meget velkommen til, at sende os et uddybende debatindlæg, benyt venligst "tip os".




Indtast din email og modtag vores gratis nyhedsbrev med seneste nyt fra dit lokalområde. Du får også et gavekort til Kartell i Hellerup.


Din mening

Har Strandvejen brug for sin egen netavis?
» Læs mere, klik her