Forside | Annoncer | Tip os | Om Strandvejen.nu | Kontakt | Nyt om os
Tilmeld nyhedsbrev
Søndag 21. januar 2018 • opdateret kl. 18:2918:29 • Netavisens 7. årgang



Så tændes julelysene

Medlemsbutikkerne i Gentofte Handel er i år gået sammen om fælles gadebelysning i julemåneden.


23-11-2012 13:22 • Af Oskar Herrik Nielsen
Brandbilen, som julelysene tændes fra, er venligst udlånt af Gentofte Brandmuseum. (Foto: Gentofte Brandmuseum)

Gentofte Handel hænger i julen 2012 ens, moderne og miljøvenlig julebelysning op på alle fem gadestrøg i Gentofte Kommune.

"Dette har været et mangeårigt ønske fra både kunder og erhvervsliv, som nu er blevet realiseret ved at vi financierer materiellet og de enkelte gadestrøg igennem butikkernes medlemskab," lyder det fra foreningen.

Og man kan da også kende støtterne. Alle medlemsbutikker har nemlig et HfG-mærkat på indgangsdøren og viser med logoet, at de bakker op om alle de lokale arrangementer og tiltag, og de er også med til at betale for bl.a. den nye juleudsmykning.

Den fælles tænding finder sted fredag 23. november.

Her vil julemanden og hans familie køre en tur rundt i kommunen i en gammel brandbil sammen med borgmester Hans Toft (K). Sammen vil de tænde for udsmykningen og dele godter ud til de fremmødte.

"Vi glæder os," siger Jørgen Simmelsgaard, formand for Gentofte Handel og indehaver af Kop & Kande på Strandvejen i Hellerup, da Strandvejen.nu træffer ham på vej ind i brandbilen.
Her tændes julelysene fredag d. 23. november 2012:
Kl. 15.00 Hellerup
Kl. 15.30 Charlottenlund
Kl. 16.00 Ordrup
Kl. 16.30 Gentofte
Kl. 17.00 Vangede





Deltag i debatten
Tilføj en kommentar med din mening om emnet, hold venligst en god tone. Du er også meget velkommen til, at sende os et uddybende debatindlæg, benyt venligst "tip os".




Indtast din email og modtag vores gratis nyhedsbrev med seneste nyt fra dit lokalområde. Du får også et gavekort til Kartell i Hellerup.


Din mening

Har Strandvejen brug for sin egen netavis?
» Læs mere, klik her





Mest læste